Velkommen til www.marineregimentet.dk - et samlepunkt for de danske marineinfanterister, og andre der har interesse i en af de mest spændende enheder i det danske forsvar.

Welcome to the homesite of the Royal Danish Marines - This site is primarily in danish. Some articles in English are to be found but we may suggest using translating tools.



Halløj! Hvad enten du er havnet her ved et tilfælde eller bevidst, så byder jeg dig velkommen. Denne side har til formål at fortælle om det danske marineinfanteri - en enhed der har en lang og stolt tradition, fra de dage hvor marinerne var påmønstret skibene og frem til nyere tid som en del af en moderne kampstyrke, der stille ophørte sammen med afslutningen af den kolde krig. Ikke mange er klar over at Danmark havde en sådan enhed, hvilket der kan være mange gode forklaringer på. Stormagtspolitik, fodnotepolitik og Bornholms placering som fremskudt base bag jerntæppet, krydret med den overenskomst Danmark tilsyneladende indgik med Stalin efter Sovjetunionens besættelse er måske nogen af forklaringerne.

Uanset hvordan det betragtes, spillede Marineregimentet en central rolle i det danske forsvar. Traditionerne med at være de første på pletten er vedligeholdt over alle årene, selv efter nedlæggelsen og videreførslen af resterne under Gardehusar-regimentets mærke. Enheden var altid den der rykkede ud når behovet var til stede - og har derfor minder fra steder hvor man knap var klar over at Danmark spillede en rolle. Fra Polen og Baltikum, til Namibia som de mere kuriøse - og selvfølgelig alle de steder hvor FN og NATO har vist sig i nyere tid.

Fra 'straffeenhed' til specialenhed. Danmarks hurtigste udrykkestyrke. Historien er interessant, uanset hvilke sten der vendes undervejs. Klik dig gennem menuerne, og find marinernes fortid.

  


 

Med venlig hilsen

Klavs Skovgaard Lund

ttj. 1/I, 3/I, UN, OPESK, Stab 2 btn 1978-1989, res. 1989-1998 


PS. Benyt gerne gæstebogen til at give en besked videre til gæster og medlemmer af disse sider.

 

Copyright © 2012. . Designed by Shape5.com Joomla Templates